Rettidig omhu!

Med udgangspunkt i ovenstående udtalelse vil vi her på Hesselagergaard give AltaVets produkter vore anbefalinger.

Vi – Ulla og Benny Hornshøj, Agerlandsvej 3, Gravlev, 8400 Ebeltoft – har anvendt de homøopatiske midler fra AltaVet gennem snart 5 år. Først blev vi dem anbefalet af et familiemedlem. Så opsøgte vi AltaVet på Agromek og her var ved et tilfælde en nabo til os også på besøg. Han havde gennem flere år anvendt produkterne og kunne give sin varmeste anbefaling. Ja, så måtte tiden vel være inde til, at vi måtte gøre forsøget.

Det trænede øje.
Udtrykket er måske lidt poppet, men betydningen er ikke til at tage forkert af. Det er jo netop, hvad der afgør, om vi behandler homøopatisk eller vi ringer efter dyrlægen.

Størst erfaring med homøopatisk behandling har vi ved yverbetændelser og tilbageholdt efterbyrd. Straks, vi ser de første fnug i mælken, får koen 20 ml. UDDERYL sammen med 20 ml. SEPTIL. Ved næste malkning får hun UDDERYL alene. Denne behandling fortsættes i  2 – 3 dage, hvorefter symptomerne er væk. Ser vi ikke en forbedring på 2.-dagen, ringer vi efter dyrlægen. Tilsvarende, hvis vi vurderer, at det er en coli-infektion. Det mener vi er rettidig omhu – eller dyrevelfærd. Til orientering var sidste tankmåling 131.000 celler.

Når vi behandler, understøtter vi med UDDERMINT – en 35% pebermyntecreme, der ikke ”brænder” ved brug – hverken i hænderne eller på yveret. Har vi en ko med højt celletal, behandles hun over en periode med UDDERYL alene og som oftest med godt resultat. 

Når talen er om tilbageholdt efterbyrd, så er recepten klar. Trækker det ud, eller er vi det mindste i tvivl, så får koen 20 ml. WOMBYL. I løbet af kort tid slipper skarnet – og det er det hele og så er den kælvning overstået. Koen har det godt og når hun har det godt, kan hun æde og dermed malke og hun får ikke børbetændelse.

Det at anvende homøopati falder godt i tråd med vores indstilling til økologien. Det indgår ikke i behandlingsregnskabet og det medfører ikke tilbagehold af hverken mælk eller kød. Og så følelsen af selv at kunne gøre noget på det tidlige tidspunkt.

Og så er der jo også lige økonomien – det koster kun brøkdele af dyrlægehonoraret at behandle homøopatisk.

Til orientering var vores samlede udgift til dyrlæge i det forgangne år 435,- kr. pr. årsko inklusive afhorning af kalvene.

Et godt værktøj, som vi har købt fra AltaVet, er UDDER SINGE. Yverbrænderen, der er godkendt og anbefalet af Dyreværnsrådet til at svide hårene af yveret på koen. Øvelsen kan gøres i fanggitteret eller i malkestalden og det foregår ganske uden dramatik.

Og hvorfor så det vil nogen spørge. Selvfølgelig er det mastitisforebyggende, det letter forberedelsen til malkningen, det giver en roligere malkning samt mindsker risikoen for sporer.

Da vi købte Hesselagergaard i 1995 var gården uden køer, men økologisk drevet.

I 1996 byggede vi stalden og startede ud med 50 RDM, indkøbt fra 2 besætninger. Besætningen udgør nu 75 køer samt opdræt. Vi går da med tanker om at udvide!

Ud over RDM-besætningen laver vi 36.000 økologiske hønniker om året samt passer de ca. 200 ha . Af hjælp har vi 2 elever.